Kategorier
Uncategorized

AI talent ansat i MediaCatch

19/11-2021

Neurale netværk, AI, deep learning. Noget af det, vi bruger rigtig meget i MediaCatch. Og som kræver talent, viden og matematisk forståelse.

Derfor er vi glade for, at vi kan byde velkommen til Serdar Tunçkol som AI-Ingeniør med netop det fokus på opgaver i MediaCatch.

Serdar Tunçkol har en baggrund fra DTU og er ansat som AI-Ingeniør i MediaCatch.

Serdar er oprindeligt fra Tyrkiet, hvor han også tog sin bachelor som elektronikingeniør. Sin kandidat har han fra DTU i Danmark, hvor han dykkede ned i f.eks. genkendelse af objekter ved hjælp af computer vision.

Fra landbrug til medier

Hans kandidatafhandling handlede om bekæmpning af ukrudt. Der var han med til at bygge en autonom selvkørende robot, der var i stand til at luge ukrudt. Og hvad har det med analyse af medieindhold?

Det specielle ved robotten var, at den for det første skulle kunne se forskel på de forskellige planter (computer vision). Derefter analysere og beslutte, hvad der skulle ske (AI). Det hele i real time imens den kørte – og det hele uden forbindelse til internettet.

I MediaCatch arbejder vi også i realtime med vores egen software og teknologi inden for netop computer vision. I stedet for planter genkender vi ansigter, køn, følelser, objeker, logoer og meget mere i vores analyse af video, billeder mm.

Derfor er med Serdars kompetencer det rigtige catch for MediaCatch, forklarer CEO, Lars Damgaard Nielsen

– Serdar er super dygtig og ikke mindst meget talentfuld. Han udtænker altid kreative løsninger på komplekse problemer. Det er lige sådan et talent vi har brug for i MediaCatch, hvor vi elsker at vende tingene lidt på hovedet og løse teknologisk vanskelige prolemer på nye og bedre måder.

Kontakt

Lars Damgaard Nielsen, CEO, lars@mediacatch.io, 9350 7587